27. november 2025, kl. 14.00 – 17.00 hos Dansk Standard, 2150 Nordhavn eller Online

DS Bæredygtighedsdag

Hvordan prioriterer man bæredygtighed i en brydningstid? Til DS Bæredygtighedsdag sætter vi fokus på, hvordan virksomheder kan stå fast på deres principper i en foranderlig verden – og hvorfor bæredygtighed stadig er en strategisk fordel. 

Om DS Bæredygtighedsdag

Efter flere år med stor vækst og fokus på bæredygtighed har nye udfordringer sat området under pres. Nogle initiativer er blevet justeret, investeringer prioriteres anderledes, og virksomheder navigerer nu i en mere kompleks hverdag. 

Så hvad kan man gøre for at prioritere sin bæredygtighedsindsats og sine principper, selvom politiske og økonomiske vinde skubber i en anden retning? Og hvad er de gode argumenter for at bevare bæredygtighed som et vigtigt strategisk fokusområde?  

Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller til dette års DS Bæredygtighedsdag. 

Program 

14:00 – 14:05  Velkomst til DS Bæredygtighedsdag

v/ Tina Helsted Vengsgaard, direktør, Dansk Standard  

14:05 – 14:25 Bæredygtighed i stormvejr – er der håb for den grønne transition?

v/ Mickey Gjerris, forfatter og lektor i bioetik ved Københavns Universitet.  

I denne keynote vil Mickey Gjerris sætte scenen for dagens tema. Han vil udfordre begreber som bæredygtighed og cirkulær økonomi og se på, om over 50 års miljø- og naturpolitik overhovedet har bragt en grøn transformation af samfundet med sig. Mickey vil inspirere os alle til at reflektere over hvem og hvad vi er, hvad verden er - og hvor vi egentlig vil hen.

Mickey Gjerris er bioetiker, teolog, PhD og tidligere medlem af Det Etiske Råd. Han har i mere end 25 år forsket i forholdet mellem mennesket og resten af naturen.

14:25 – 14:55 Debat: Bæredygtighed i en brydningstid

Panel:  

  • Christian Friis Bach, MF for Venstre, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn,  
  • Marianne Bigum, MF for SF, formand for 2030-netværket.
  • Marie Gad Hansen, Vicedirektør, Dansk Industri 
  • Ellen Marie Friis Johansen, CSR-chef, Dansk Erhverv    

Moderator: Anne Holm Sjøberg, afdelingschef, Dansk Standard  

14:55- 15:15 Pause

15:15 – 15:30 Case: Bæredygtig innovation – fra naturligt restprodukt til byggemateriale

v/ Mads Arentoft, adm. direktør i Søuld 

Mads vil fortælle om Søuld bæredygtige virksomhedsrejse. Søuld producerer akustikprodukter, fra ålegræs, der er et naturligt restprodukt fra de danske strande.  

15:30 – 15:45 Den forretningsmæssige værdi af bæredygtighed

v/ Annemarie Meisling, medstifter og partner hos Koral  

Koral hjælper virksomheder med at skabe forretningsmæssig værdi af bæredygtighed. Annemarie har drevet bæredygtige transformationer i den private sektor gennem en årrække og vil fortælle om arbejdet med de forskellige aspekter af bæredygtighed. Annemarie er også vært i podcasten ’Bæredygtig’, hvor hun sætter fokus på nye tendenser som fx regenerativ ledelse samt kunstig intelligens og bæredygtighed.  

15:45 – 16:00 Case: Vi vil mere for den sociale bæredygtighed

v/ Bo Normann Rasmussen, adm. direktør AP Pension

Den sociale bæredygtighed er en vigtig del af det samlede bæredygtighedsarbejde hos AP Pension, og Bo vil fortælle, hvordan de arbejder med det i virksomheden. AP Pension arbejder målrettet og systematisk med fx ligestilling, ligeløn og lige karrieremuligheder, og blev i juni 2023 som den første danske virksomhed certificeret i den nye ledelsesstandard DS 5001 Ledelsessystem for ligestilling og diversitet.

16:00 – 16:15 Social bæredygtighed som konkurrenceparameter

v/ Gine Maltha Kampmann, adm. direktør, Tænketanken EQUALIS  

EQUALIS er en tænketank for ligestilling og kønsdiversitet, der arbejder for at styrke den sociale bæredygtighed og ser på fx indikatorer i relation til arbejdsforhold eller trivsel. Gine vil fortælle om EQUALIS’ arbejde med S-nøglen, som er udviklet for at støtte danske virksomheder i at gøre arbejdet med S'et i ESG både meningsfuldt og værdiskabende.  

16:15 – 16:30  Case: Ledelsesløs organisering – fremtidens bæredygtige ledelsesmetoder

v/ Pernille Dam Naumann, funktionsleder, JAC (Job-, Aktivitets- og Kompetencecentret) i Gentofte kommune  

Pernille vil fortælle om JAC’s arbejde med bæredygtige ledelsesmetoder. På JAC har de som de første i Danmark en 90 % ledelsesløs organisering, hvor medarbejdere har indflydelse på både store og små beslutninger. JAC er således kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads i 2021 og Europas bedste offentlige arbejdsplads i 2019, 2020 og 2021.  

16:30 – 16:45 God governance som forudsætning for bæredygtighed

v/ Sara Krüger Falk, direktør, UN Global Compact Network Denmark  

UN Global Compact Network Denmark er et fællesskab af virksomheder, der deler en ambition om at drive forretning med ansvar og integritet. God governance er en forudsætning for en mere bæredygtig verden, og Sara vil fortælle om, hvordan de hjælper virksomheder med at prioritere arbejdet i praksis.  

16:45 – 17:15 Opsamling og netværk

v/ Jo Anna Solvig Jansen, Fagleder for Bæredygtighed, Dansk Standard

Vi samler op på dagens gode input og byder på et glas vin.

Dagens moderator er Jo Anna Solvig Jansen, Fagleder for Bæredygtighed, Dansk Standard.

Det får du ud af at deltage  

  • Inspiration til, hvordan du kan stå fast på dine bæredygtighedsindsatser og principper i en foranderlig verden​ 
  • Gode argumenter for, at bæredygtighedsinitiativer er værd at forsætte med i samme gear – hvis ikke i endnu højere - som de sidste mange år 
  • Viden om nye ideer, initiativer og visioner om bæredygtighed i en verden, hvor fokus har skiftet  
  • Mulighed for at møde virksomheder, der deler konkret viden og erfaringer ift. bæredygtighedsindsatser   
  • Lejlighed til at netværke med mange forskellige typer af aktører, inspiratorer og innovatører omkring bæredygtighed i praksis. 

Målgruppe  

Alle, der har interesse for og er engagerede i bæredygtighed: ESG-ansvarlige, fageksperter, virksomheder af alle størrelser, politiske beslutningstagere, miljø- og udviklingsorganisationer og studerende.  

Det er muligt at deltage både fysisk og online, men vær opmærksom på, at der er et begrænset antal fysiske pladser. 

Praktisk 

Arrangementet finder sted torsdag den 27. november 2025, kl. 14.00 – 17.00 hos Dansk Standard, Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn eller Online. Der er et begrænset antal pladser fysiske pladser.

Kontakt

DKU
Dorte Kulle Chefkonsulent | Chief Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: dku@ds.dk
T: 39 96 61 62

Tilmelding 

27. november 2025, kl. 14.00 - 17.00 
Pris 0 kr.

Hvordan vil du deltage*
Telefon
Jobtitel
Virksomhed*

 


Privatlivspolitik

Læs hvordan vi indsamler og behandler data i vores privatlivspolitik.